Christian som her kører sin snescooter er en af mine kollegaer på ATI. Bagpå sidder hans kone Anna Marie som også er min kollega.
Når man er vant til at gå i Maniitsoq, er det et maleri som åbner sig når vi kører ud forbi grusgraven og op igennem dalslugten
Inde på øen er skiklubben ved at præparere løjpen til weekendens stævne i slalom. Det var ført da jeg kom herud, at jeg blev klar over at alpint også er en diciplin i Maniitsoq
Jeg vil tro det er -20 grader, derfor opstår der "vandrøg" når det meget lunere vand bliver blottet i luften. I baggrunden ser man at kanterne af fjorden ryger af samme grund
Portene sættes, man skal nok ikke regne med mange tilskuere. Banen ligger 10-15 min. kørsel fra byen og det er kun med scooter eller ski man kan kommer der ud.
I baggrunden ligger Maniitsoq by og udsigten mod Canada. Om sommeren, er jeg blevet fortalt, er denne passage så smal, at der ikke er plads til en snescooter. Terrænget er meget stenet, så det er en anstrængende tur.... Kom op og prøv lykken.
Det er ikke kun mennesker der bruger de lette adgangsforhold. Her er sporene efter Polarræven som ofte kommer ned i byens udkant for at finde føde i skraldespandene.
