Island i marts

Den 25. marts tog jeg sammen med alle procesteknikkerne på studietur til Island, det er en tur på 32 timer og 45 minutter. Det skyldes at vi måtte mellemlande i København. Verden er fyldt med paradokser.



I hovedstaden Reykjavik hvor der bor 120.000 sjæle, gør de et stort nummer ud af hvalsafari. De lover optil 98% chance for at se én... det tror pokker, den hænger jo på båden.




Reykjavik og boliger i det heletaget er præget af amerikansk arkitektur. Gode solide kasser. Man har svært ved at se, der har været befolket siden vikingetiden.




I den vestlige del af Island dominerer varmen fra undergrunden. Hoteller har spabade med naturens egen varmekilde. Det er altså en oplevelse at ligge i 35 grader varmt vand mens luften er -2 grader. En svag duft af phosphor pirrer næseborene, det er de mange mineraler i vandet der gir sig til kende.


Et af vores stop på turen var på Universitetet i Akureyri. De laver forsøg med opdræt af torsk. Eleverne kan godt lide fisk.





Fisk kan bruges til meget. På et garveri havde de specialiseret sig i at lave fiskeskind, som bruges af de store mode huse til tasker, sko osv.









Naturen er et kapitel for sig. I Keflavik området dominere lavaen. Enorme sletter med sort lava og meget sparsom bevoksning på trods af, at den blev skabt for 800 år siden.



Kører man længere nord på ændrer geografien sig. Bjergene dominerer nu landskabet. Elvene snoer sig gennem dalene. Mange af elvene er kendt for sit laksefiskeri.




Når man har nået toppen af bjergene oplever man nu en isørken. Island har 3 store gletchere. Den store variation i landskabet er helt fantastisk at opleve.




Lang med kysten har Island en masse fjorde, én af dem har de sjældne skårstene som er varm mineralholdig vand som skyder op fra bunden af fjorden. Men også små øer skyder op af vandet.




Weekenden brugte vi på at se nogle af de naturfenomener som er så storslåede at de skal ses i virkeligheden. En af dem er Gulfoss, et kæmpe vandfald som findes 5 min. kørsel fra Geysir




Geysir er et lille område i den vestlige del af øen. Området har givet navn til det meget specilelle fænomen, hvor overophedet vand eksploderer i en vandsøjle.




Den jeg opleve var kun 25-35 m høj. Den største er 70-80 m høj men den springer ikke så tit og det var frysende koldt da vi var der, så den opgav jeg at se.








Efter udbrudet fyldes kammeret med vand fra undergrunden og processen starter forfra og 6-8 minutter senere springer geysiren igen.





Mindre dramatisk er det i den Blå Lagune. For at udnytte den varme undergrund lavede de 2 boringer ned i 2000 meters dybde. Stor var deres overaskelse da der kom saltvand ud af boringerne. 1/3 havvand blander sig med ferskvand.



Nu udnyttes vandet selvfølgelig til varme, men som et biprodukt opstod der en sø som idag bruges til dette kurbad kaldet "Blue Lagune". Langs kanterne har alle mineralerne aflejret sig. Det er bare at tage en håndfuld og smøre i ansigtet, lad det tørre og vask det af, så er du blevet 10 år yngre.


Andre steder er det kun varmen der udnyttes. Her er vi tæt på Reykholt hvor Island største varme indvinding foregår. Det pumpes ud i sammenlagt 74 km varmerør. Temperaturen er fra 77 til 65 grader når det ender i husene.



At der er meget varmt vand er der ingen tvivl om. Anlægget pumper 180 l/sek. (l0.800 l/min.) 100 grader varmt vand der svare til 62 MW.








At Island er en vulkanø kan ses mange steder. På vores weekendtur, så vi en turistbus parkeret og ville lige se, hvad dé skulle se. Det var denne gamle vulkan.




Selvom det er en barsk natur, så er der et rigt fugleliv.
Befolkningen er meget søde. I Reykjavik anbefaler de dog, at man aldrig går alene om aftenen. De ældre snakker en smule dansk, men de fleste snakker engelsk.