Rypejagt og fisketur

1. Per inviterede mig med på Rypejagt, men det skulle være en speciel jagtform, eftersom jagttiden var ovre skulle vi på foto jagt. Vi tog ind til lille Narsaq, så mente Per at jeg ville føle mig hjemme. Det er en slette som strækker sig ind mellem 3 bjergmassiver ca. 1 times sejlads fra Maniitsoq.

Jeg har aldrig set en Rype i naturen, så jeg overlader al observation til Per. Han har nu også det rigtige udstyr... kikerten.




Per går op i levende billeder så han tager sig af videofilmning mens jeg tager stillbillederne.






3 timer er gået. Det er et vanskeligt terræn at gå i. Mange steder er sneen blød så man falder i til knæene. Andre steder kan man høre vandet klukke under sine fødder. Men her hvor det ene bjergmassiv skiller sig fra et andet er heldet med os.


jo, jo Først ser vi hannen, han er tydelig at se så længe der er en mørk baggrund. Hunnen har allerede taget sommertøjet på, så hun er blevet meget broget i dragten og er svær at se.




Efterhånden som vi nærmer os fuglene, er det tydeligt at de bliver nervøse. De kikker anspændt på os med stakt hals.
Når vi kommer for tæt udstøder de nogle knurre lyde og flyver deres vej



Men de flyver ikke langt væk. Efter 50 -100 m. slår de sig ned på en klippe top. Så går jagten ind igen. Vi nærmer os igen. Jo flere gange vi følger dem jo tættere kan vi komme på næste gang. Her er jeg kun 5-6 meter fra fuglene, det tætteste jeg kom.


Fisketur
På en anden tur var jeg ude at sejle i skolens jolle. Her er en flok Edderfulgle lettet. I baggrunden kan man se den store gletcher på 2500 km2.





Anna Marie og Christian tog med i deres egen båd. Der er mange skær man skal passe på, så det er rart at følges med nogen som kender området og som har en kortplotter som viser de fleste skær.




Dagen fangst bestod i Uuvak og en enkelt torsk, og denne issing som fik lov til at svømme videre. Ising heroppe er meget løse og vandede i kødet, så der er ikke meget fornøjelse ved at spise dem.

Nu kommer sæsonen for Armaset (lode) snart. Det er en lille laksefisk på størrelse med en ansjos. De smager rigtig godt. Jeg håber at komme med et indlæg om det amaset fiskeriet.

Apussuit - hvor rigmænd tager på Heli-ski

2. Pinsedag tog jeg sammen med 3 kollegaer ud til Apussuit. Der er ca. 40 min. sejlads til bjergfoden, hvor vores opstigning skal begynde.





Per (forstanderen) har lagt båd til. Vandstanden varierer op til 4 m. så vi bliver nød til at sejle i land i en gummibåd. Der kan lige presses 3 personer i gummibåden...




Da vi var kommet tørskoet i land kom der en lille "bil" for at transportere vores baggage op til samlingspunktet, hvor snescootere står parart for at køre os resten af vejen. Vi måtte tage turen på gå-ben. En temelig anstrængende tur i sær med min form.


Turen til toppen af Apussuit tager ca. 15 min. Ruten er afmærket med markerinsflag hele vejen. Det er ikke så underligt, i starten kører vi ved siden af en gletcher, kommer vi ud af sporet risikerer vi at køre i en glecherspalte... sikkert spændende men ikke sjovt.


Endelig på toppen. Apussuit er en gletcher på 250 km2. Vi kan se over på en gletcher på 2500 km2, så der ikke noget at sige til at Bill Gates har været her. For at sige noget om de rige, så har der lige været 4 russere der oppe. Da de ankom til hotellet i Maniitsoq, bad de chaførren om at hente resten af baggagen... det var 4 callgirls de havde med... så har man vist penge nok.

Vi andre dødelige, skulle vente indtil solen havde gjort sneen så blød at der kunne trækkes spor til langrend, så vi nød solen og den storslåede udsigt. Det er næsten bygd vi er kommet til. 7 huse ligger heroppe. Det er muligt at overnatte, få en kop kaffe og en bid mad, og selvfølgelig låne ski.


Da sneen var blevet blød nok, blev der trukket et 17 km langt spor i området. Det er umuligt at vurdere afstande når det eneste man kan se er sne. Jeg vurderede at en bakke lå ca. 500 m. fra hytten... men der var 5 km.
Det er mange år siden jeg sidst stod på langrend, så teknikken skulle lige støves af... de første 4 km. gik roligt ned ad, det var faktisk meget behageligt, så gik det lidt op en km. Så besluttede vi at vende om, og så kom alle anstrængelserne.
Heldigvis var der også tid til en anden form for oplevelser. Vi havde betalt 550 kr. for turen. deri var der en 2 timers snescooter tur som førte os ud i nogle af gletchrens hemmeligheder.
Her er vi ved en sø som ligger i over 500 m. højde. Gletcheren flader ned i søen fra næsten alle sider.


Solen havde flere steder smeltet det øverste lag, så det var med en vis uro, at vi kørte over disse smeltede områder. Vi kørte med 90 km/t så mit frydefulde smil frøs fast inden vi nåede den modsatte ende. Det var en stor oplevelse at køre om kamp med de andre scootere.


Målet med turen var denne isgrotte. Det får pulsen i vejret når man træder ind i det store isgab. over os er der 20 m. solid is under os høres smeltevand som flyder i kraftige strømme




Det er med aller største forsigtighed man bevæger sig rundt. Vi havde ingen ispigge med, så det var vandrestøvlerne der måtte holde fast. Inde i små hulninger hang der istappe ved nærmere eftersyn var det rimfrost som hang sammen i deres krystaller... lige til at puste ned.
I loftet kunne det tydeligt ses, at der har været nedstyrtninger... det var nu også tydeligt på gulvet. Isflager få hulter til bulder.

Jeg vil skyde på at grotten er 50 m dyb, måske mere. det var nemlig ikke muligt at komme helt ind i bunden uden at kravle ned ad en 4 m høj isvæg.
Sikkerheden har nok ikke været EU godkendt... tanken om nedstyrtning ramte mig flere gange, men der skete intet mens vi var der... Fed tur og alle pengene værd.