Den første måned i Maniitsoq (Sukkertoppen)

Min første nytårsaften i Narsaq... og den sidste.

d. 2. januar 2008 gik turen mod Maniitsoq







Her er Bredefjorden fra oven. Det er underligt at tænke på alle de dejlige timer jeg har brugt i farvandet omkring Narsaq. Nu er udsigten det sidte jeg ser til dén.







I bunden af Bredefjorden er en meget aktiv isbræ som i sommerhalvåret forhindrer sejlads ind i bunden af fjorden... Ja sommetider er den skyld i at det er vanskeligt at sejle i det hele taget.






Det er tydeligt hvor de blå isbjerge stammer fra omkring Narsaq.









På flyveturen i en Dash 7, flyver vi over indlandsisen. Det er fantasisk at se hvor ruflet den er visse steder. Selbom det er is det hele er det et meget ujævnt terrang.








Først i januar står solen lavt på himmelen. Hele vejen til Nuuk (1 time) forandrede lyset sig ikke. Den lave sol for alle ujævnhedder frem i lyset.








Mit første billede af udsigten fra min lille stue. Ikke så værst enda, vel!?









Hér er der gået en måned. Vi har haft en lang kulde periode med temperaturer ned til -32 grader. Det har fået havet omkring Maniitsoq til at fryse. Det er mellem 10 og 20 år siden det er sket sidst afhængig af hvem du spørger.







Min lejlighed er pakket godt ind i sne. Jeg ligger i læ, så fygesneen har gode vilkår.









Hér har jeg lige stukket kameraet ud af mit soveværelses vindue. Gad hvide hvor dyb sneen er. Svaret kommer til sommer.
















14 dage efter min ankomst til Maniitsoq tog jeg afsted til Sønderstrømfjord sammen med 6 elever. Vi skulle være med til slagtningen ag Moskusokser. Her er slagteriet, bygget af amerikanerne da de havde baser på stedet. På siden af slagteriet er der stadig et skilt med "Bakery".






Når fabgerne har nedlagt Moskusokserne bliver der sendt et lille bæltekøretøj ud for at hente dyrene.









Der kan være 25 dyr på ladet. Hvis der er skudt flere dyr, bliver der hægtet slæder efter, så alle dyrene kan komme til slagteriet. Fangstområdet ligger ca. 30 km fra slagteriet. Det tager 1,5 time at komme der ud.







På turen hjem fra Sønderstømfjord fik jeg dette billede af Maniitsoq, mens isen så småt er ved at lukke sig.









Her først i februar har isen lukket sig. Der er ca. 4 km over til bjergene i baggrundet (Det var også lidt diset denne dag)









Mange er begyndt at nyde den nye frihed, at komme væk fra byen.
De første isbjørne spor er blevet set ude på isen... Det er altså ikke nårmalt at Isbjørnene kommer herned. Men når isen breder sig så gør bjørnene også.






Isen giver også sine problemer. Skønt isen kommer, er der mange der lader deres båd ligge. Men isen kan fange dem, så de i værstefald bliver ubrugelige ti sommer.
Det skal dog siges at de sjældent bliver skuet ned af isen, men presset kan ikke være sundt.

Nordlyset er også flot her i Maniitsoq. Problemet kan være at finde et mørkt sted at tage billederne.










At bjerge kan være utætte viser denne isvæg.
... Det er nu ikke bjerget som er utæt. Det er kloakrørene.










Sneen ligger i 1-1,5 m højde, her er den nye kirkegård i sin vinterdyne