fredag den 19. september 2008

Naturen i september

Ørredsæsonen er næsten forbi. Nu skal man finde dem længere oppe i elvene eller som her i et stykke elv hvor de ikke kan komme længere fordi der er et vandfald som forhindrer dem i at komme videre.




Fjeldørreden er fredet i yngledragten, så jeg satte selvfølgelig denne flotte fisk ud igen. Der er nu heller ikke meget kød på dem, de har brugt meget af deres energi til at danne rogn. Men kan så undre sig hvorfor de forsøger at æde et stykke jern med modhager.



Andre er også på jagt, men i lidt større stil. Her er den mest benyttede måde at transportere et nedlagt Rensdyr. Jeg skal nu også prøve krafter med rensdyr jagt. Herre gud det koster kun 50.- kr. at få et jagttegn. Selve jagtprøven består i at finde posthuset så regningen kan betales



De største dyr heroppe vil jeg lade andre om at fange. Så kan jeg se på alle efterladenskaberne. Her ligger en Pukkehval på ca. 20 m. (endelig fik jeg selv set et helt skellet)





Jeg måtte simpelthen benytte mig af chancen til at få et par barder med hjem. Så der var ikke andet for end at springe ind i gabet bevæbnet med en effektiv tandtråd i form af en kniv.





I Grønland er der mange slags fangere. Nogle tager flugten ikke for at komme væk, men for at fange føden.





På en fisketur hvor vi som sædvanlig havde fanget torsk, stod vi og rensede fisk. Indvoldene røg udenbords til glæde for alle mågerne.





Men en sulten havørn så en bekvem lejlighed til at få et nemt måltid og kom susende hen over vandet og greb lidt indvolde med de kraftige klør. Mågerne gjorde klogeligt plads til den store fugl.




Og så må jeg også lige prale af mine egne evner. Dette pragteksemplar af plettethavkat er min første fangst af den art. Den er måske ikke køn... nå ja, stor er den nu heller ikke men tilgengæld gjorden den slet igen modstand da jeg hev linen ind



En eftermiddag efter arbejde tog jeg sammen med nogle kollegaer ind i bunden af en fjord for at se en isbræ, på vej hjem stod solen lavt og vandet var som et spejl... så er det ikke svæert at finde et smukt motiv.



Med Maniitsoq i sigt gik solen ned bag byen. Det ser man kun ude fra vandet. Det er flere timer siden solen forsvandt i byen på grund af bjergene.

1 kommentar:

Alejandro sagde ...

Hi!

It must be a live experience been there....

Can´t understand too much, between my germand and english it is too little to rescue and understand...

Greetings!