Sommerferien 2008

I år besluttede jeg mig til at tage færgen fra Maniitsoq til Illulisat for at se den berømte isfjord. Jeg havde håbet på høj sol og vindstille, så jeg kunne nyde Grønland flotte natur fra søsiden. Det blev desværre en meget skyet og blæsende tur. Men det var spændende at lægge til i de forskellige bygder og byer. Her er det Sisimiut der får besøg.


Efter 28 timers sejlads ankom jeg til Illulisat. Jeg boede hos Mona, på "bed & breakfast". Men min tid er knap, så jeg gik med det samme ud til Isfjorden efter at have provianteret i Pisifik og hilst på gamle elever fra Inuili. Det er ikke ufarligt at færdes ved isfjorden. Når isbjergene går i stykke kan det skabe tsunamier som virkelig kan være livsfarlige.
Med op til 100 m høje bjerge siger det sig selv at der komme en lille bølge. Isfjorden er 700 m dyb, men i fjordmundingen er den kun 500 m dyb, derfor står isbjergene i kø indtil de vælter over forhindringen.... det er størrelser der er svære at fatte... også når man er der.
Isbræen som skaber isbjergene står nu på grundfjellet, så det er et spørgsmål om tid før isbjergene forsvinder. Det tager 3 år fra bjerget bliver født til det forlader fjorden.
Illulisat er omringet af slædehunde. Der er flere hunde end indbyggere. I sommertiden står de lænket. Når der er fodringstid er der en hylen overalt... det lyder nogle gange som børn der græder eller at der er tivoli i byen. Verden er også lille i Grønland, jeg mødte Olav fra kidsvolley på min vandre tur om mandagen. Mange har rystet på hovedet af mig fordi jeg ankommer søndag og rejser igen mandag, men Narsaq trækker gevaligt i mig, og jeg fik fortalt at fjorden var det eneste at se deroppe.



Jeg tog med flyveren til Narsaq med en overnatning i Nuuk, hvor jeg fik lejlighed til at sove hos Brian (gammel kollega fra Inuili). I Narsaq boede jeg de første par dage hos Birgitte, Per, Signe og Lasse (billedet). De havde sørget for at jeg kunne passe Rie og Finn´s hus resten af ferien. Det er fedt med den slags venner.

Narsaq er simpelthen Grønlands paradis. Små og mellemstore isbjerge fylder fjorden omkring byen. Der er ikke 2 dage hvor udsigten er ens. Tågen smyger sig om alt der stikker op, for langsom at opløse sig igen som dagen bliver varmere . Det er stort set ingen vind, kun ude i fjordene hvor der opstår fjordvind først på eftermiddagen.

Birgitte og Per havde fundet et nyt sted at gå på opdagelse. Kun 20 min. sejlads fra Narsaq kan man finde små flotte 6 kantede bjergkrystaller. Hvis krystaller er kedelige kan man såmænd også finde Tutubit som er en lyserød smykkesten eller nogle af de andre 28 mineraler som findes i området.

En af de store oplevelser i Grønland er dyrelivet. Min overraskelse var stor da jeg fandt ud af, at der var Søkøer i Grønland. De hører jo normalt til i Sydamerika.

Jeg var så uheldig at fange en Uvak som er en Grønlandsk fjordtorsk. Kødet er meget vandet, så det er ikke én jeg regner. Størrelsen er ellers pæn, det er den største jeg har fanget til dato.




Træerne kan også blive store i Sydgrønland. Men kun hvor de står beskyttet. Hvis man ikke kan se noget for træer, skal man bare rejse sig op, tæer er normalt noget man træder på frem for at gå udenom.







Bjerglandskabet giver et fantastisk skue og udsyn. Her er jeg sammen med mine gamle kollegaer Themo og Lasine, og min eks på Kvanefjeldet for at finde Tutubit (udtales "dudubit"). I bundet af dalen ligger Narsaq lige ud til fjorden. Der er 8 km til byen.


På hjemturen kører vi forbi Narsaq Ilua som er en vig som ender i flodmundingen. Her ligger vandrehjemmet som hele sommeren har besøg af turister der skal prøve kajak sejlads. Holder man en god af stand til isbjergene er det ikke så farligt... hvis man holder sig i kajaken.


I den modsatte ende af Narsaq ligger Erik den rødes fjord. Her tårner bjergene sig op. Den manglende bevoksning på det bagerste af bjerget skyldes muligvis stråling. Bjergene indeholder uran i små mængder. Området er dannet efter at en vulkan er kolapset. Det er også derfor området er meget rig på mange og sjælde mineraler.

I skovmandsfjorden som strækker sig fra Erik den rødes fjord og ud til havet, var jeg heldig at se denne Pukkelhval. Det er utroligt at man skal se det på en sommerferie i stedet for, i de 1,5 år jeg boede der. Med op til 15 m. og sølle 30 tons er det et pragt dyr. Den svømmer roligt afsted og viser halen når den vil i dybden.

Lasse, Per og Birgitte tog mig med over til Eriks ø. Det er her på øen fangerne slæber hvaler op, for at udskære dem. Huden (madak) er i øvrigt en delikasse heroppe sammen med æble eller aromat. Vandet er fyldt med colibakterier omkring byen, derfor foregår det 3 km. derfra.


Jeg har lånt dette billede af Per. Selvfølgelig skulle fangerne skyde en hval 4 dage efter jeg var taget afsted... måske er det den vi så i skovmandsfjorden?!!! Man forstår pludselig størrelsen.... og dem har vi været 20 m fra i en lille åben jolle.


Som bekendt vare paradis ikke evigt. Jeg skulle hjem, først med helikopter senere med et Dach 7. På vej fra Narsarsuak fløj jeg over en af de 2 isbræer som føder Bredefjorden med isbjerge. Dem savner jeg i Maniitsoq, dér skal vi være heldige hvis der ligger et par stykker 3-4 km ude i havet.


Mens jeg mellemlandede i Nuuk benyttede jeg dagen til at gå på Museeum. Disse inuitter er 500 år gamle mumier som blev fundet i 70´erne. Drengen er en 6 mdr. gammel baby. Kulden og det tørre vejr har stået for mumificeringen.



Hjemme igen, jeg bor i de 2 grønne tvillingehuse mellem de røde... det vil sige nederst til højre, men ikke så længe endnu. Jeg bytter lejlighed med en kollega og flytter i en 74 m2 lejlighed mod de nuværende 54 m2... så nu kan jeg tage imod igen.